Bie's Bryggeri
Økologisk most & saft – H.I. Bie`s Bryggeri
I Hobro ligger et fantastisk lille stykke Danmarkshistorie, nemlig historien om Danmarks ældste stadigt fungerende bryggeri. Det hele startede i 1841, hvor brødrene Frederik og Anton Bie stiftede et bryghus på adressen Adelgade 26. Senere i 1913 lægger man grundstenen til produktion af mineral- og sodavand.
Det er de traditioner og håndværksmæssige færdigheder der er lagt til grund bag lanceringen af den nye serie inden for safte og most. Der er her tale om gamle autentiske opskrifter, som er tilpasset nutidens smagsnuancer. Råvarerne og ingredienserne er alle økologiske og i videst muligt omfang også af dansk oprindelse. På den måde sikrer man, at forbrugerne oplever den friske og naturlige smag af solmodne frugter og bær.